Inflatom ApS
Salgs- og leveringsbetingelser
1. TILBUD OG ORDRER
Kun ordrer, for hvilke der foreligger en skriftlig ordrebekræftelse (accept) fra sælgers side, er bindende for sælger og kun på de i ordrebekræftelsen indeholdte betingelser.
2. PRISER
Alle salg sker til den pris, som fremgår af ordrebekræftelsen/tilbuddet
Alle priser er ab sælgers lager, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbuddet eller ordrebekræftelsen.
Vi forbeholder os ret til at regulere den i ordrebekræftelsen anførte pris, såfremt der i tiden mellem datoen for ordrens bekræftelse og leveringen sker ændring af udstyrets fabrikspris. Køber betaler moms og andre offentlige afgifter med den procentsats/det beløb, sælger skal afregne. Fremgår det af tilbuddet/ordrebekræftelsen, at der er tale om import i en bestemt valuta, forbeholder vi os ret til at regulere salgsprisen med forskellen mellem valutakursen anført i tilbud/ordrebekræftelsen.
3. LEVERINGSTID
Levering anses for sket, når varen er afgivet til levering med fragtmand. Sælger hæfter ikke for forsinkelse eller manglende levering, som skyldes forsinkelse eller leveringsvanskeligheder fra sælgers leverandører, transportforhindringer, force majeure, strejke eller andre årsager i øvrigt uden for sælgers kontrol.
4. BETALINGSBETINGELSER
Med mindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbud/ordrebekræftelse, er betalingsbetingelserne 50 % ved ordre og 50 % før levering på leveringsadressen.
Efter forfald tillægges rente pr. påbegyndt måned.
Alt udstyr er Inflatom ApS ejendom indtil betalingen er modtaget.
5. REKLAMATION OG MANGLER
Køber skal straks, når varen er modtaget, foretage fornøden undersøgelse af denne. Hvis køber herefter har en reklamation, skal den meddeles skriftligt med angivelse af, hvori manglen består, over for sælger senest 8 dage efter det tidspunkt, hvor køber har, eller burde have opdaget den pågældende mangel.
Dokumenterer køber, at der er mangler i konstruktion, materiale eller fremstilling af nogle leverede dele, har køber alene krav på, at sælger efter eget valg vederlagsfrit ombytter og/eller reparerer eller ændrer mangelfulde dele. Herudover afholder køber alle udgifter til forsendelse, arbejdsløn og andre udgifter i forbindelse med fragt til producenten, demontering og montering m.v.
Eventuelle følger af materiale- og fabrikationsfejl erstattes ikke. Ændringer og indgreb i det leverede fritager sælger for ethvert ansvar. Sælger forbeholder sig retten til at afvise en reklamation, hvis udstyret ikke modtages tørt og i rengjort stand.
Reklamationsret
Hvis ikke andet er angivet i tilbud/ordrebekræftelse ydes der 12 måneders reklamationsret på produkter købt af Inflatom ApS.
På produkter med udvidet reklamationsret (36 måneder), ydes dette udelukkende på forlystelsen. Mekaniske og elektriske dele yder der udelukkende 12 måneders reklamationsret på.
Der ydes ikke reklamationsret på brugt udstyr.
Sælger er aldrig forpligtet til at betale køber erstatning for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab
Størrelsen på oppustelige forlystelser kan variere i forhold til det tilbudte. Printet på forlystelser kan variere i størrelse og printkvalitet, og er produceret med blækprinter, hvorfor der kan forekomme printstreger på grafikken.
Der gøres opmærksom på at blæsere til oppustelige forlystelser ikke må køre uden belastning.
6. ANNULLERING
Annullering af ordrer kan kun ske med samtykke fra Inflatom ApS leverandører. Ved annullering debiteres et gebyr på minimum 15 % af ordrens beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med annulleringen.
Ordrer på specialdesigns og specialprodukter kan ikke annulleres.
7. GODKENDELSE AF PRODUKTER
Alt oppusteligt udstyr som anvendes offentligt skal være godkendt & synet i henhold til Justitsministeriets ”Cirkulære om offentlige forlystelser”. Syn og godkendelse er købers ansvar, og sælger kan ikke drages til ansvar, hvis udstyret ikke er synet og godkendt til brug.
Sælger kan i forbindelse med brug af udstyret, på ingen måde gøres ansvarlig overfor tredje mand.
Køber afholder ansvar for tegning af nødvendige forsikringer i forbindelse med brug af udstyret.
8. TVISTELIGHEDER
Alle uoverensstemmelser vedrørende nærværende salgs- og leveringsbetingelser og leverancer fra sælger afgøres ved sælgers værneting og efter dansk rets regler